Finn og Karen

“Vi har adskillige gange haft fornøjelsen af Jens Jakobs klaverspil, idet vi har afholdt huskoncerter her på vores landssted på Klintholm. Jens Jakob har med sin mesterlige klaverbeherskelse løftet stemningen og skabt begejstring og glæde for alle vore gæster.

De klassiske musikstykker binder Jens Jakob sammen med en grundig introduktion af værker og komponister, samt inspirationen bag musikken, hvilket giver publikum en musikhistorisk forståelse og fremmer koncertoplevelsen.

Jens Jakob har et alsidigt repertoire som spænder vidt og opfylder gerne musikønsker. Hans enorme tekniske og musikalske kunnen bevirker, at han mestrer store klassiske værker med præcision.”

Finn Randrup & Karen Klintholm