Jens Jakob Kjær Hansens musikalske uddannelse begyndte i 1999, da han tog sin første klaverlektion hos Hilde Neergaard. I 2003 fortsatte han sine studierne hos den anerkendte klaverlærer Martin Lysholm Jepsen, hos hvem han to år senere blev optaget på den anerkendte talentskole, Klaverskolen Gradus. I løbet af de næste år vandt Jens Jakob priser i flere klaverkonkurrencer, herunder 1. prisen i Unge Spiller Klassisk i Aarhus, 2007, 2. pris i den Nationale Steinway Festival i 2008, samt 2. pris i den internationale klaverkonkurrence, “Music without Limits” i Litauen.

I 2009 påbegyndte han studerne på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Søren Rastogi. Fra 2011 til 2012 tog han på udveksling til Lübeck Musikhochschule, hvor han modtog undervisning af den anerkendte, tyske klaverpædagog Konrad Elser, som blandt andet har uddannet den prisvindende dansk-armenske pianist, Marianna Shirinyan. I denne periode var Jens Jakob ved siden af studierne både aktiv som solist samt som kammermusiker med sin klavertrio, han etablerede i 2011 og tog på koncertturnéer med i Danmark i 2011, 2012 og 2013.

klavertrio

I 2012 afsluttede Jens Jakob sin formelle pianistuddannelse og supplerede musikken med en journalistuddannelse, som han afsluttede i 2017. Siden da har han både været aktiv som udøvende musiker samt som journalist og forretningsudvikler inden for mediebranchen.

P1070644