Når musik og formidling mødes

Glæden ved musik er for mig allerstørst, når den kan deles med andre. Det er drivkraften bag mit arbejde som udøvende musiker. Lige så meget musik, der findes, lige så mange forskellige præferencer og forudsætninger har lytteren for at få den bedst tænkelige musikoplevelse.

Jeg har valgt at bruge det bedste fra min musikalske baggrund som uddannet klassisk pianist og min anden baggrund som journalist og arbejde med kommunikation til at få musik og formidling til at mødes i en højere enhed. Alt sammen for at give mit publikum den bedst tænkelige musikalske oplevelse med klavermusik, uanset hvilken baggrund, man har, og uanset hvilken form for koncertoplevelse, man er interesseret i.

I min tilgang til det at spille musik gør jeg meget ud af at idéudvikle med mine lyttere, før jeg optræder, så jeg er sikker på at få lavet den perfekte opsætning med min koncert og formidling og få skræddersyet mit program, så det passer perfekt til publikum. Mit repertoire er fortrinsvis inden for den klassiske genre, men jeg er også åben over for at afprøve nye genrer, koncertformer og andet, så længe det kan skabe værdi for mine lyttere, og jeg kan levere den bedst tænkelige præstation.

Læs mere om mine visioner for musikken, få lidt inspiration her, og hold dig endelig ikke tilbage for at kontakte mig, hvis du vil høre mere om, hvad jeg kan tilbyde.