Min vision med musikken er at give mine lyttere den bedst tænkelige, musikalske oplevelse – uanset, hvilke individuelle forudsætninger eller kendskab til musik, lytteren besidder. Kan jeg derudover udvide mine lytteres musikalske horisont og give dem appetit på at udforske den spændende og mangefoldige verden, der findes inden for den klassiske klavermusik, så har jeg nået mit mål fuldt ud.

Uanset, om det eksempelvis drejer sig om levende musik til en særlig, vigtig anledning, musik kombineret med et foredrag eller om det måske er huskoncert, der ønskes, vil jeg gøre hvad jeg kan med mine evner og viden for at i samråd med mine klienter at få leveret en musikoplevelse, alle vil kunne nyde fuldt ud, og som de vil tænke tilbage på med glæde.

Det lyder måske banalt, men det ikke desto mindre min erfaring, at musikoplevelser ofte kan blive begrænset på grund af et ikke optimalt valg program, koncertform og indimellem også i manglen på formidling. Kan man derimod ramme plet og tilpasse disse ting til sit publikum, kan man øge chancen for at få skabt det helt særlige, musikalske rum, der kan opstå mellem publikum og udøvende musiker til live-koncerter.

Under “inspiration” kan du finde eksempler på, hvad jeg kan tilbyde som musiker; men husk, at kun fantasien sætter grænser, og at jeg altid er åben over for at prøve nye ting af som musiker sammen med mit publikum.

Har du allerede nysgerrighed over for klassisk klavermusik og nyder at fordybe dig i musik og udforske dens spændende verden med et åbent sind, er jeg allerede klar med mange idéer til, hvad jeg kunne byde ind med helt konkret.